Har du en kæreste, en bror, en god ven, en far eller måske bare dig selv, som du synes godt kunne droppe at bruge den blå Nivea til fordel for noget ordentligt hudpleje? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan manden eller mændene i dit liv kommer godt i gang med hudpleje, som hverken dufter af roser eller har lyserød emballage, men som til gengæld giver flot velplejet hud.
Meget ofte får jeg spørgsmålet, om dét der med mandehud og kvindehud og behov for forskellige hudplejeserier (gerne i grå eller blå emballage og med en maskulin duft af fyrretræ og motorolie) ikke er noget de store mærker prøver at bilde os ind for at sælge mere? Mit svar er altid – både ja og nej. Hudpleje bliver ikke mere mandeagtigt af at være i en grå tube, og duft af motorolie tjener heller ikke meget formål fra en forskers perspektiv.
Men mandehud og kvindehud ER forskellige, og mens mænd og kvinder sagtens kan bruge de samme produkter, så vil en hud, uanset biologien bag, altid reagere bedst på målrettet hudpleje. Det helt åbenlyse først – der er sjældent brug for et produkt, der renser makeup af hos mænd. Men mænd har til gengæld fra naturens side flere talgkirtler i huden end kvinder, og derfor oplever mænd ofte problemer med tilstoppede porer. Mænd ældes også anderledes end kvinder, da de ikke oplever en hormonændring på samme måde som kvinder gør i forbindelse med overgangsalderen. Men mænd ældes dog stadig og er ofte ikke gode til at passe på deres hud, hvorfor det i den grad er aktuelt at tænke på god anti-age som mand også.
Men hvor starter man så med en god hudplejerutine til en mand, der er til at overskue men giver synlige resultater? Jeg har herunder taget en række af de mest almindelige problemer hos mænd og givet mit bedste bud på hudpleje, der kan løse det.
Mange hilsner,
Sidsel, PhD i allergi & hud og stifter af MIHO
Hud med tendens til hvide knopper, sorte hudorme eller knopper efter barbering
Ryd op i huden men en god rens, der rydder effektivt men blidt op i porerne – og er langt mere effektiv end at bruge hårshampooen. Få has på ophobningerne i porerne, nedreguler talgproduktionen og gennemfugt huden, uden at lukke den til.
Til hud, som er sart, lider af eksem, skægpest eller lign.:
Rens blidt for at fjerne grobund for bakterier og svampe, men uden at forstyrre hudens egen mikroflora, som bekæmper de skadelige bakterier. Huden skal beroliges og have gode byggesten til at reparere sig selv igen.
Til hud, som fedter eller får bumser:
Her er det en fordel at passe på hudens eget mikrobielle forsvar, mens man nedregulerer talgproduktionen. Samtidigt bruger man produkter med en kombination af flere syrer, som fjerner talg i porerne og hudceller, der virker som vækstmedie for bakterier.
Til huden, hvor alderstegn gerne må holdes fra døren:
Brug fugtgivende gode produkter, som sørger for at reparere skader fra bl.a solens stråler, samt hjælper hudens celler med at holde sig i topform, så de kan producere kollagen, som fungerer som ’teltpæle’ i huden og holder fine linier fra døren.
Til hud, der er tør, føles stram og måske skaller:
Her skal der bygge en masse god fugt ind i huden, og især skal de dybere hudlag fyldes op og styrkes. En creme virker kun i de yderste lag, og derfor er det ikke nok kun at komme en creme på.
Læg en kommentar