Har du en kæreste, en bror, en god ven, en far eller måske bare dig selv, som du synes godt kunne droppe at bruge den blå Nivea til fordel for noget ordentligt hudpleje? Så læs med her og bliv klogere på, hvordan manden eller mændene i dit liv kommer godt i gang med hudpleje, som hverken dufter af roser eller har lyserød emballage, men som til gengæld giver flot velplejet hud.
Meget ofte får jeg spørgsmålet, om dét der med mandehud og kvindehud og behov for forskellige hudplejeserier (gerne i grå eller blå emballage og med en maskulin duft af fyrretræ og motorolie) ikke er noget de store mærker prøver at bilde os ind for at sælge mere? Mit svar er altid – både ja og nej. Hudpleje bliver ikke mere mandeagtigt af at være i en grå tube, og duft af motorolie tjener heller ikke meget formål fra en forskers perspektiv.
Men mandehud og kvindehud ER forskellige, og mens mænd og kvinder sagtens kan bruge de samme produkter, så vil en hud, uanset biologien bag, altid reagere bedst på målrettet hudpleje. Det helt åbenlyse først – der er sjældent brug for et produkt, der renser makeup af hos mænd. Men mænd har til gengæld fra naturens side flere talgkirtler i huden end kvinder, og derfor oplever mænd ofte problemer med tilstoppede porer. Mænd ældes også anderledes end kvinder, da de ikke oplever en hormonændring på samme måde som kvinder gør i forbindelse med overgangsalderen. Men mænd ældes dog stadig og er ofte ikke gode til at passe på deres hud, hvorfor det i den grad er aktuelt at tænke på god anti-age som mand også.
Men hvor starter man så med en god hudplejerutine til en mand, der er til at overskue men giver synlige resultater? Jeg har herunder taget en række af de mest almindelige problemer hos mænd og givet mit bedste bud på hudpleje, der kan løse det.
Mange hilsner,
Sidsel, PhD i allergi & hud og stifter af MIHO
