Kun EU-godkendte produkter | Fri fragt over 499,-
0
Din kurv
0
Blanding af syrer i hudpleje - læs artiklen hos MIHO

Brug af syre i hudpleje

Hvad gør AHA og BHA – og hvordan virker PHA?

Der findes mange forkortelser indenfor hudpleje, og hvis du er forvirret, så vær helt rolig – du er ikke alene, og vores forsker Sidsel er her klar med en god guide til, hvad de forskellige ting er, og hvornår det giver rigtig god mening at bruge dem i din rutine.

Først og fremmest – syre og hudpleje, er det nu en god idé? Ja! Syre giver fantastisk god mening, når man taler om hud. Huden har sin egen naturlige syrekappe, som er et lag, der hjælper huden til at bevare fugt og holde skadelige ting væk. Huden er faktisk en smule sur helt naturligt, og forskellige syrer kan hjælpe med at booste din hudpleje. Hvilken syre, der er relevant for dig, kommer der her en mini-guide til:

AHA (Alpha Hydroxy Acid)

– en virkelig superhelt, når det kommer til eksfoliering. AHA virker på hudoverfladen og er i stand til at blidt opløse bindingerne mellem de døde hudceller, der sidder fast ovenpå den sunde levende hud. Når man fjerner laget af døde hudceller, oplever man at hudplejen man efterfølgende bruger virker mere effektivt, fordi den ikke opsuges af de døde celler, men i stedet optages 100% af de levende celler, der har brug for den. Derfor vil du udover en mere jævn hudtone og færre fine linjer opleve, at din hud stråler og får meget mere ud af den gode pleje du giver den. Oplagt til tør, moden eller ujævn hud.

BHA (Beta Hydroxy Acid)

– er din nye bedste ven, hvis du har fedtet hud eller hud med tendens til at blive tilstoppet. BHA kan opløse olie, og trænger ned i porerne, hvor den blidt frigør porerne for ophobet olie, så din hud bliver dybderenset. BHA er også fantastisk til at bekæmpe skadelige bakterier, og er derfor helt oplagt, hvis du har urenheder i huden af alle typer, da bumser opstår når skadelige bakterier flytter ind i en godt fyldt pore. Ved regelmæssig brug af BHA vil du derfor opleve en glattere og renere hud med færre udbrud. Virkelig effektiv til fedtet, kombineret eller tilstoppet hud.

PHA (Polyhydroxy Acid)

– er en skånsom men effektiv hjælper til sensitiv hud. PHA ligner på mange måder AHA i sin virkning og eksfolierer, men på en meget mildere måde og med en evne til at binde fugt i huden samtidigt. Derfor vil du udover en mere jævn hudtone også opleve at din hud fremstår mere gennemfugtet og bedre i stand til at optage den efterfølgende pleje. Fantastisk til ung hud, som ikke er vant til eksfoliering, og til hud der nemt reagerer på mere aktive ingredienser.
Oplever du, at din lækre nye og nøje udvalgte hudpleje ikke efterlader dig med strålende og veltilpas hud, men i stedet hud, som pludselig opfører sig som en teenagehud på den onde måde?

Hvordan starter du med syrer i hudpleje?

Det kan være fristende at straks opstarte med en masse syre-holdige produkter, men vær opmærksom på, at hvis du gerne vil blande produkter, så skal du gøre dette meget forsigtigt og helst i samråd med en ekspert, så du ikke overbehandler din hud, eller led efter produkter, som allerede indeholder flere typer syrer, som er afstemt i forhold til hinanden. Vi har flere gode produkter hos MIHO både med de enkelte syrer og med kombinationer.

Hvornår ser jeg effekt af AHA,BHA,PHA?

For alle produkter med syrer gælder dog det samme, nemlig at regelmæssig brug er vejen frem. Du vil se fine resultater efter at have brugt produkterne første gang, men du vil virkelig se en virkning ved at holde ved og lade syrerne langsomt transformere din hud til den bedste udgave af sig selv.

Mange hilsner,

Sidsel, PhD i allergi & hud og stifter af MIHO

Din kurv

Ingen produkter i kurven.