KUN EU-GODKENDTE PRODUKTER
Nature Republic - Coconut Butter Intensive Hand Cream
Indhold: 30 ml
BESKRIVELSE
Dybdevirkende og barrieregenopbyggende håndcreme baseret på kokosnøddesmør i kombination med gode klassiske fugtbindere som glycerin og squalane. Når vejret begynder at blive koldere, og huden er udsat for skiftevis kold luft og varm tør luft indenfor, kan det hurtigt nedbryde hudbarrieren på hænderne, hvilket fører til tørre og sprukne hænder. Mens en fed håndcreme kan føles god, når den smøres ud på hænderne, hjælper det ikke hændernes reelle tilstand kun at tænke fedt - den udsatte hud på hænderne skal også have tilført fugtbindere, som kan trænge ned i underhuden og hjælpe huden tilbage i en tilstand, hvor den kan genopbygge sig selv indefra.
I håndcremen fra Nature Republic er der netop tænkt over både underhud og barriere. Mens selve hudbarrieren får hjælp af kokosnøddesmør , som med sit høje indhold af mættede fedtsyrer såsom laurinsyre og myristinsyre effektivt genopbygger hudens yderste lipidlag og reducerer yderligere udtørring, som opstår når hudbarrieren er 'utæt' og fugten fordamper. Den høje koncentration på 20% kokosnøddesmør gør cremen særligt velegnet til ru, tør eller klimabelastet hud, der kræver intensiv næring. For at sikre at der bindes fugt i underhuden, er cremen tilsat squlane fra olivenolie, glycerin og betaine fra sukkerroer, som alle er fremragende fugtmagneter og tilfører tiltrængt fugt i underhuden, så hudens celler igen kan arbejde på at genopbygge nye sunde hudlag. Fordi huden på hænderne er ét af de steder, hvor vi først viser alderstegn, er håndcremen derudover tilsat adenosin, som er klinisk bevist til at kunne fremme cellekommunikation og reducere synligheden af fine linjer. Ved at kombinere lipider med fugtbindere sikrer man, at huden ikke bare tætnes i hudbarrieren, men at fugten også bindes og forbliver i de dybere hudlag.
Teksturen er rig og fløjlsblød og er bevidst udviklet med moderne silikonealternativer, som fordamper efter påsmøring. Dette sikrer hurtig absorption uden fedtet eller klæbrig fornemmelse og en håndcreme, der ikke bare virker men også fungerer i en travl hverdag, hvor man ikke har tid til at at vente på at en fedtet formulering synker ind i huden. Regelmæssig brug efterlader hænderne bløde, smidige og synligt mere glatte med en diskret og naturlig kokosduft, som ikke overtager fra din egen parfume. Ideel til daglig brug eller som intensiv natpleje, og perfekt til en håndtaske grundet den gode lille størrelse, som er særdeles drøj i brug. Vi kan også anbefale den til tørre fødder eller andre tørre områder, der har brug for lidt ekstra omsorg.
ANVENDELSE
HUDYPE OG FOKUSOMRÅDE
HUDTYPE:
FOKUSOMRÅDE:
INGREDIENSER
Nature Republic - Coconut Butter Intensive Hand Cream
Andre kunder købte også
Kundeanmeldelser
Spørgsmål og svar
Under fanen 'Hudtype og fokus' kan du læse, hvilke hudtyper produktet er særlig godt til, og hvilken effekt du kan forvente. Er du i tvivl om, hvilke produkter, der passer til dig, kan du også tage MIHOs hudanalyse og få en skræddersyet hudplejerutine lige her: Find din rutine
Hud arbejder i cyklusser, og derfor kræver synlige resultater konsekvent brug over tid. De fleste oplever forbedret fugt, glød og hudkvalitet inden for de første 1–2 uger, mens mere målrettede resultater på f.eks. porestørrelse eller fine linjer typisk ses efter 4–8 uger. Vores produkter er udvalgt efter deres veldokumenterede effekter, der ændrer huden biologisk, ikke kun pynter på overfladen.
MIHOs produkter udvælges på baggrund af deres dokumenterede effekt og deres irritationspotentiale, og vi fravælger aktivt overflødige fyldstoffer og skadelig kemi. Derfor vil du med sart hud opleve, at du har langt friere valg mht. produkter end i en klassisk webshop. Har du meget reaktiv hud, anbefales det altid, at du patch-tester produktet fx på underarmen i en uge, for at sikre, at du ikke reagerer på produktet.
Vores produkter er udvalgt på basis af deres effekt, ikke mærkets navn, og kan derfor altid kombineres med din eksisterende hudpleje. Hvis du bruger flere aktive produkter, kan det være en fordel at introducere dem ét ad gangen eller anvende dem på forskellige tidspunkter for at sikre optimal tolerance.
Alle MIHOs produkter er godkendte under EU-ordningen CPNP, som sikrer at både indhold og koncentrationer overholder gældende EU-lovgivning. MIHO overvåger konstant den nyeste forskning for at sikre, at eventuelle ændringer afspejles i vores produktsortiment, så du trygt kan vælge frit blandt alle MIHOs produkter og vide, at de altid overholder europæisk lovgivning
MIHOs produkter indeholder aldrig hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er forbudt i hudpleje under gældende EU-regler og MIHOs produkter overholder altid EU-lovgivningen omkring ingredienser og koncentrationer. Vi fravælger derudover aktivt stoffer som parabener og sulfater i vores produkter for at mindske en potentiel skadelig påvirkning på både dig bruger og miljø.
Ja, alle produkter hos MIHO er cruelty free og er aldrig testet på dyr. Vi sætter dyrevelfærd højt og har derfor valgt kun at samarbejde med producenter, som kan garantere etisk sourcing af animalske ingredienser. Vi udskifter derudover aktivt produkter med animalske ingredienser, når vi finder produkter, som kan det samme eller mere med ikke-animalske ingredienser.
Vi véd, hvor svært det kan være at finde rundt i mange produkter, der alle lyder fristende. Derfor har MIHOs stifter Sidsel udviklet en hudanalyse på baggrund af hendes omfattende forskningserfaring. Analysen sammenfatter både din huds biologiske grundlag og din alder, som påvirker hudens hormonstatus, så du får en rutine, der giver dig den bedste version af din hud. Du finder hudanalysen her.