Gå tilbage
Gå tilbage
The Pure Lotus - Youthbiotics Probiotic Toner

The Pure Lotus - Youthbiotics Probiotic Toner

Dybt fugtgivende 'well-aging' toner fra The Pure Lotus Toner kombinerer fermenteret lotus, ginseng og fem probiotiske mælkesyrebakterie-stammer, som styrker barrieren, udjævner hudtonen og forbedrer elasticiteten. Med niacinamid, adenosine og milde syrer fugter og balancerer den huden, forfiner porer og fine linjer og understøtter en sundere og mere modstandsdygtig hud.

Indhold: 200 ml

229,00 DKK
Normalpris 229,00 DKK

Levering 1-2 hverdage, fra 29 kr.
Gratis fragt over 499,-
Levering 1-2 hverdage, fra 29 kr.
Gratis fragt over 499,-
BESKRIVELSE

Traditionelle hudplejeprodukter arbejder primært på hudens overflade med aktive ingredienser i deres rå form. The Pure Lotus Youthbiotics serien bryder med denne tilgang ved en patenteret 168-timers fermentations-process, der fundamentalt ændrer de bioaktive komponenter i bl.a. ekstraktet fra den sjældne hvide lotus-blomst fra Jeju-øen. Ved at fermentere nedbryder mælkesyrebakterier ingrediensernes til mindre, bioaktive enheder, som huden kan absorbere og udnytte langt mere effektivt. Men ikke alene tilføres huden mere let-optagelige næringsstoffer – produkterne i Youthbiotics serien indeholder også et avanceret kompleks af op til fem forskellige probiotiske bakteriestammer, der er udvalgt til at levere signalmolekyler til huden, som kan booste hudens sundhed, mikrobielle balance og understøtte en smuk hud uanset alder. Serien er naturligvis vegansk, cruelty-free, parfume- og paraben-fri.

Toneren er den grundlæggende første fase i din plejerutine, som leverer aktiver dybt ned i huden og fugter huden, så de efterfølgende produkter kan trække dybt ned. Men toneren fra The Pure Lotus skiller sig i den grad ud ved at være formuleret som et vandigt serum, som kan levere højkoncentreret næring og stimuli dybt ned i hudlagene.

Den tyktflydende fantastisk duftende toner er baseret på beroligende fermenteret lotus-ekstrakt i kombination med fermenteret ginseng-ekstrakt for at gøre de gode egenskaber fra begge planter lettere optagelige, så den naturlige blodtilførsel øges, mens huden tilføres masser af ro, glød og næring. Fordi en fugtmættet hud har bedre forudsætninger for at arbejde med aktiver på et cellulært niveau, er toneren er også tilsat fugtbevarende ingredienser samt de milde eksfolierende syrer LHA og PHA, som giver en ultramild daglig eksfoliering uden at kompromittere hudbarrieren. Niacinamid er inkluderet for at sikre en balanceret talgproduktion, for at minimere porernes synlighed og udjævne hudtonen, mens adenosine arbejder på molekylært niveau for at udglatte og reducere fine linjer. Toneren er naturligvis også tilsat et kompleks af gode mælkesyrebakterier, som leverer bio-aktive signalstoffer, der har komplementerende virkninger på hudens sundhed:

  • Lactobacillus Ferment:
    Tilfører mælkesyre, peptider og naturlige fugtgivende faktorer, der styrker barrieren, giver mild eksfoliering og skaber balance i hudens mikrobiom.
  • Galactomyces Ferment Filtrate
    Rig på aminosyrer, vitaminer og antioxidanter, som udjævner hudtonen, giver glød og forbedrer elasticiteten.
  • Lactobacillus/Panax Ginseng Root Ferment Filtrate
    Kombinerer ginsengens revitaliserende ginsenosider med lactobacillus, der booster kollagen, beskytter mod frie radikaler og giver huden energi og liv.
  • Bifida Ferment Filtrate
    Indeholder beroligende polysakkarider og DNA-reparerende komponenter, som reducerer rødme og sensitivitet, styrker hudens forsvar og hjælper mod UV-skader.
  • Lactococcus Ferment Lysate
    Cellefragmenter fra lactococcus stimulerer hudens naturlige immunrespons, hvilket forbedrer modstandskraft, øger tolerance og styrker hudens barriere.
  • Streptococcus Thermophilus Ferment
    Kendt for at øge hudens ceramid-niveau, som giver intens fugt, styrker lipidbarrieren og efterlader huden blødere og mere elastisk.

Resultatet er en ultra-koncentreret serum-agtig toner til alle hudtyper, som kan bruges dagligt for at understøtte en ren, klar, fyldig hud i balance. The Pure Lotus serien er ekstra god til den modne hud, huden der let reagerer på eksterne stimuli, eller tendens til let at få udbrud eller eksem, men alle hudtyper vil nyde både de fantastiske formuleringer og have gavn af de gode egenskaber fra både den hvide lotus og de gode mælkesyrebakterier.

Hvorfor MIHO har udvalgt toneren fra The Pure Lotus:

  • Kompleks af 6 probiotiske stammer tilfører avancerede bio-tilgængelige aktiver, som booster hudens glød, sundhed og modstandskraft.
  • Fermentet lotus-ekstrakt tilfører letoptagelige beroligende og anti-age ingredienser.
  • En fantastisk velduftende og tyktflydende tekstur, der føles som silke på huden
  • Hensyntagen til selv sart hud med ingredienser, som ikke irriterer og gør huden tynd eller sart
  • 100% vegansk og bæredygtig komposition helt uden parfume, silikone eller parabener.
ANVENDELSE

Brug den tyktflydende toner efter afrensning af ansigtet ved at hælde en mængde svarende til en 2-krone ud i hænderne. Fordel toneren på håndfladerne og tryk toneren ind i huden med lette tryk, så den absorberes helt. Har du ekstra tør hud, kan du med fordel følge op med endnu et lag. Toneren kan også bruges på en vatrondel for en mere eksfolierende effekt, men vi anbefaler klart at springe vatrondellen over, så du får mest muligt af produktet optaget i huden og ikke i rondellen.

HUDYPE OG FOKUSOMRÅDE

HUDTYPE:

  • Fedtet hud
  • Normal hud
  • Tør hud
  • Kombineret hud
  • Moden hud
  • Sensitiv hud

FOKUSOMRÅDE:

  • Anti-age
  • Dehydreret hud
  • Fine linjer
  • Manglende glød
  • Rødme/irritation
INGREDIENSER

Water, Butylene Glycol, Nelumbo Nucifera Leaf Extract (43,000 ppm), Glycerin, Dipropylene Glycol, 1,2-Hexanediol, Niacinamide, Panthenol, Adenosine, Lactobacillus Ferment (505 ppm), Capryloyl Salicylic Acid, Galactomyces Ferment Filtrate (78 ppm), Lactobacillus/Panax Ginseng Root Ferment Filtrate (30 ppm), Bifida Ferment Filtrate (5 ppm), Lactococcus Ferment Lysate (5 ppm), Streptococcus Thermophilus Ferment (5 ppm, Glyceryl Glucoside, C12- 14 Alketh-12, Carbomer, Tromethamine, Ethylhexylglycerin, Citric Acid, Disodium Edta, Malt Extract, Tocopherol, Glucose, Michelia Alba Flower Oil, Linaloo, Macadamia Ternifolia Seed Oil, Vegetable Oil

MIHO INNOVATION

High-end K-beauty i verdensklasse

Andre kunder købte også

Spørgsmål og svar

HVORDAN VED JEG, OM PRODUKTET PASSER TIL MIG?

Under fanen 'Hudtype og fokus' kan du læse, hvilke hudtyper produktet er særlig godt til, og hvilken effekt du kan forvente. Er du i tvivl om, hvilke produkter, der passer til dig, kan du også tage MIHOs hudanalyse og få en skræddersyet hudplejerutine lige her: Find din rutine

HVORNÅR KAN JEG FORVENTE EFFEKT AF MIT PRODUKT?

Hud arbejder i cyklusser, og derfor kræver synlige resultater konsekvent brug over tid. De fleste oplever forbedret fugt, glød og hudkvalitet inden for de første 1–2 uger, mens mere målrettede resultater på f.eks. porestørrelse eller fine linjer typisk ses efter 4–8 uger. Vores produkter er udvalgt efter deres veldokumenterede effekter, der ændrer huden biologisk, ikke kun pynter på overfladen.

KAN MIHOS PRODUKTER BRUGES, HVIS JEG HAR SART HUD?

MIHOs produkter udvælges på baggrund af deres dokumenterede effekt og deres irritationspotentiale, og vi fravælger aktivt overflødige fyldstoffer og skadelig kemi. Derfor vil du med sart hud opleve, at du har langt friere valg mht. produkter end i en klassisk webshop. Har du meget reaktiv hud, anbefales det altid, at du patch-tester produktet fx på underarmen i en uge, for at sikre, at du ikke reagerer på produktet.

KAN JEG BRUGE PRODUKTET I MIN EKSISTERENDE RUTINE?

Vores produkter er udvalgt på basis af deres effekt, ikke mærkets navn, og kan derfor altid kombineres med din eksisterende hudpleje. Hvis du bruger flere aktive produkter, kan det være en fordel at introducere dem ét ad gangen eller anvende dem på forskellige tidspunkter for at sikre optimal tolerance.

ER MIHOS PRODUKTER EU-GODKENDTE?

Alle MIHOs produkter er godkendte under EU-ordningen CPNP, som sikrer at både indhold og koncentrationer overholder gældende EU-lovgivning. MIHO overvåger konstant den nyeste forskning for at sikre, at eventuelle ændringer afspejles i vores produktsortiment, så du trygt kan vælge frit blandt alle MIHOs produkter og vide, at de altid overholder europæisk lovgivning

INDEHOLDER MIHOS PRODUKTER HORMONFORSTYRRENDE STOFFER?

MIHOs produkter indeholder aldrig hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er forbudt i hudpleje under gældende EU-regler og MIHOs produkter overholder altid EU-lovgivningen omkring ingredienser og koncentrationer. Vi fravælger derudover aktivt stoffer som parabener og sulfater i vores produkter for at mindske en potentiel skadelig påvirkning på både dig bruger og miljø.

ER MIHOS PRODUKTER CRUELTY-FREE?

Ja, alle produkter hos MIHO er cruelty free og er aldrig testet på dyr. Vi sætter dyrevelfærd højt og har derfor valgt kun at samarbejde med producenter, som kan garantere etisk sourcing af animalske ingredienser. Vi udskifter derudover aktivt produkter med animalske ingredienser, når vi finder produkter, som kan det samme eller mere med ikke-animalske ingredienser.

JEG ER I TVIVL OM, HVORDAN JEG FINDER DE RIGTIGE PRODUKTER TIL MIN HUD

Vi véd, hvor svært det kan være at finde rundt i mange produkter, der alle lyder fristende. Derfor har MIHOs stifter Sidsel udviklet en hudanalyse på baggrund af hendes omfattende forskningserfaring. Analysen sammenfatter både din huds biologiske grundlag og din alder, som påvirker hudens hormonstatus, så du får en rutine, der giver dig den bedste version af din hud. Du finder hudanalysen her.