Gå tilbage
Gå tilbage
Plenty Plant - Heartleaf AC Gel Cleanser 293 ml
Plenty Plant - Heartleaf AC Gel Cleanser 293 ml

Plenty Plant - Heartleaf AC Gel Cleanser 293 ml

Mild og særdeles effektiv gel-cleanser med beroligende heartleaf, BHA og barrierebyggende aktiver. Renser effektivt huden, fjerner talg og døde hudceller, mens den beroliger og gennemfugter selv sensitiv hud med tendens til urenheder. Indeholder antioxidanter og beroligende madecassoside og asiaticoside for at styrke hudbarrieren, helt uden parabener, sulfater og parfume.

Indhold: 293 ml

229,00 DKK
Normalpris 229,00 DKK

Levering 1-2 hverdage, fra 29 kr.
Gratis fragt over 499,-
Levering 1-2 hverdage, fra 29 kr.
Gratis fragt over 499,-
BESKRIVELSE

Når sensitiv hud udvikler urenheder, er det afgørende at finde en sund balance mellem grundig rensning og tilført fugt og ro for ikke udtørre huden og danne grobund for flere urenheder. Plenty Plant Heartleaf AC Gel Cleanser er udviklet til netop denne udfordring. Det er en rens, der effektivt fjerner forurening, overskydende talg og døde hudceller, samtidig med at den beroliger, gennemfugter og støtter hudens naturlige barriere. Rensen er særligt velegnet til dig med sensitiv, irriteret eller uren hud, der både ønsker at forebygge bumser og sikre, at huden forbliver i balance uden at blive udtørret eller irriteret. Rensen er også et fremragende valg til dig i overgangsalderen, som oplever at din hud begynder at blive uren igen som udtryk for hormoner, der har svært ved at finde et nyt leje.

Rensen er formuleret omkring Heartleaf planten (Houttuynia Cordata), som både er tilsat rensen som ekstrakt og indkapslede højkoncentret tørret pulver. Heartleaf har en central rolle i traditionel koreansk og japansk medicin, hvor den kendes under navnet "ti mediciner" på grund af dens brede terapeutiske egenskaber. Heartleaf er rig på polyfenolske flavonoider, som har særdeles effektive anti-inflammatoriske, antibakterielle og antioxidative egenskaber. Disse flavonoider arbejder sammen om at dæmpe rødme, irritation og betændelse, samtidig med at de bekæmper acne-fremkaldende bakterier og beskytter huden mod oxidativt stress fra forurening og UV-stråling. Samtidig fungerer planteekstraktet også som en naturlig fugtmagnet, grundet sit naturlige indhold af sukkerstoffer, som tiltrækker fugt til huden og holder den hydreret selv efter rensen er forbi.

Rensen er også tilsat naturligt forekommende salicylsyre (BHA), som er en fedtopløselig syre, der trænger ned i porerne og opløser talg og døde hudceller indefra. Dette sikrer, at porer holdes frie for ophobninger, hvilket mindsker risikoen for tilstopninger og bakterievækst, der fører til urenheder. Salicylsyren har desuden anti-inflammatoriske og antibakterielle egenskaber, som gør den særligt velegnet til uren hud, som har ligeså meget brug for ro og fugt for at kunne bekæmpe acne-bakterierne som at rense i dybden. Koncentrationen af salicylsyre er nøje gennemtænkt for at give klinisk dokumenteret effekt, men uden at irritere sensitiv hud.

Allantoin og panthenol (provitamin B5) er tilsat for at understøtte hudens barrierefunktion og sikre, at huden forbliver blød og smidig efter rens. Særligt allantoin er en interessant ingrediens ved acne, da den fremmer hudens naturlige heling og reducerer irritation, mens panthenol virker fugtgivende og anti-inflammatorisk. Hyaluronic acid trænger dybt ind i huden og tiltrækker fugt for at forhindre udtørring, hvilket gør denne rens ideel selv til hud, der er tilbøjelig til tørhed eller følsomhed.

Rensen indeholder desuden madecassoside og asiaticoside, som er to aktive centelloider fra lægeurten Centella asiatica, der har dokumenteret effekt på hudbarrieren, støtte kollagenproduktion og fremme hudens naturlige helings- og genopbygningsprocesser. Disse ingredienser gør rensen særligt velegnet til hud, der er under regeneration efter udbrud eller andre former for irritation.

Plenty Plant Heartleaf AC Gel Cleanser er formuleret uden parabener, sulfater og parfume, hvilket gør den velegnet til selv den mest følsomme hud. Gel-teksturen omdannes til en blød skum ved kontakt med vand, og den skyller let af uden at efterlade huden stram eller udtørret. Den milde, men effektive formel gør den ideel til daglig brug, både morgen og aften, og er særlig god til dig, der ønsker en rens, som både forebygger urenheder og plejer huden uden at gå på kompromis med dens sundhed. Bemærk også den særdeles generøse størrelse på hele 293 ml!

Hvorfor skal du vælge Plenty Plant Heartleaf AC Gel Cleanser?

✓ High-performance gel rens til sensitiv hud med tendens til urenheder
✓ Heartleaf beroliger sensitiv hud og bekæmper acne-bakterier effektivt
✓ Panthenol, allantoin og hyaluronsyre sikrer fugt og styrker barrieren
✓ Salicylsyre holder porerne rene og frie for tilstopninger
✓ 100% mild formulering uden parfume, sulfater, silikone eller parabener

ANVENDELSE

Brug en mængde svarende til en 2-krone på våd hud og massér rensen op til den skummer. Skyl rensen af med lunkent vand, før du følger op med resten af din hudplejerutine. Bemærk rensen kan fjerne let makeup, men det anbefales altid at du bruger en decideret makeupfjerner som første trin, hvis du har haft fx. foundation eller farvet dagcreme på.

HUDYPE OG FOKUSOMRÅDE

HUDTYPE:

  • Fedtet hud
  • Normal hud
  • Tør hud
  • Kombineret hud
  • Moden hud
  • Sensitiv hud
  • Uren hud

FOKUSOMRÅDE:

  • Acne
  • Dehydreret hud
  • Fine linjer
  • Store porer
  • Manglende glød
  • Rødme/irritation
INGREDIENSER

Water, Disodium Cocoamphodiacetate, Polyglyceryl-4 Caprate, Glycerin, Sodium Chloride, Sodium Cocoyl Alaninate, Acrylates Copolymer, Lauryl Glucoside, Potassium Cocoyl Glycinate, Caprylyl Glycol, 1,2-Hexanediol, Coco-Glucoside, Salicylic Acid, Hydroxyacetophenone, PVP, Sodium Cocoyl Isethionate, Houttuynia Cordata Powder, Zea Mays (Corn) Starch, Microcrystalline Cellulose, Mannitol, Disodium EDTA, Pogostemon Cablin Oil, CI 77288, Sucrose, Tocopheryl Acetate, Houttuynia Cordata Extract, Allantoin, Hydrolyzed Hyaluronic Acid, Pantothenic Acid, Madecassoside, Asiaticoside, Dextrin

MIHO INNOVATION

High-end K-beauty i verdensklasse

Andre kunder købte også

Spørgsmål og svar

HVORDAN VED JEG, OM PRODUKTET PASSER TIL MIG?

Under fanen 'Hudtype og fokus' kan du læse, hvilke hudtyper produktet er særlig godt til, og hvilken effekt du kan forvente. Er du i tvivl om, hvilke produkter, der passer til dig, kan du også tage MIHOs hudanalyse og få en skræddersyet hudplejerutine lige her: Find din rutine

HVORNÅR KAN JEG FORVENTE EFFEKT AF MIT PRODUKT?

Hud arbejder i cyklusser, og derfor kræver synlige resultater konsekvent brug over tid. De fleste oplever forbedret fugt, glød og hudkvalitet inden for de første 1–2 uger, mens mere målrettede resultater på f.eks. porestørrelse eller fine linjer typisk ses efter 4–8 uger. Vores produkter er udvalgt efter deres veldokumenterede effekter, der ændrer huden biologisk, ikke kun pynter på overfladen.

KAN MIHOS PRODUKTER BRUGES, HVIS JEG HAR SART HUD?

MIHOs produkter udvælges på baggrund af deres dokumenterede effekt og deres irritationspotentiale, og vi fravælger aktivt overflødige fyldstoffer og skadelig kemi. Derfor vil du med sart hud opleve, at du har langt friere valg mht. produkter end i en klassisk webshop. Har du meget reaktiv hud, anbefales det altid, at du patch-tester produktet fx på underarmen i en uge, for at sikre, at du ikke reagerer på produktet.

KAN JEG BRUGE PRODUKTET I MIN EKSISTERENDE RUTINE?

Vores produkter er udvalgt på basis af deres effekt, ikke mærkets navn, og kan derfor altid kombineres med din eksisterende hudpleje. Hvis du bruger flere aktive produkter, kan det være en fordel at introducere dem ét ad gangen eller anvende dem på forskellige tidspunkter for at sikre optimal tolerance.

ER MIHOS PRODUKTER EU-GODKENDTE?

Alle MIHOs produkter er godkendte under EU-ordningen CPNP, som sikrer at både indhold og koncentrationer overholder gældende EU-lovgivning. MIHO overvåger konstant den nyeste forskning for at sikre, at eventuelle ændringer afspejles i vores produktsortiment, så du trygt kan vælge frit blandt alle MIHOs produkter og vide, at de altid overholder europæisk lovgivning

INDEHOLDER MIHOS PRODUKTER HORMONFORSTYRRENDE STOFFER?

MIHOs produkter indeholder aldrig hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er forbudt i hudpleje under gældende EU-regler og MIHOs produkter overholder altid EU-lovgivningen omkring ingredienser og koncentrationer. Vi fravælger derudover aktivt stoffer som parabener og sulfater i vores produkter for at mindske en potentiel skadelig påvirkning på både dig bruger og miljø.

ER MIHOS PRODUKTER CRUELTY-FREE?

Ja, alle produkter hos MIHO er cruelty free og er aldrig testet på dyr. Vi sætter dyrevelfærd højt og har derfor valgt kun at samarbejde med producenter, som kan garantere etisk sourcing af animalske ingredienser. Vi udskifter derudover aktivt produkter med animalske ingredienser, når vi finder produkter, som kan det samme eller mere med ikke-animalske ingredienser.

JEG ER I TVIVL OM, HVORDAN JEG FINDER DE RIGTIGE PRODUKTER TIL MIN HUD

Vi véd, hvor svært det kan være at finde rundt i mange produkter, der alle lyder fristende. Derfor har MIHOs stifter Sidsel udviklet en hudanalyse på baggrund af hendes omfattende forskningserfaring. Analysen sammenfatter både din huds biologiske grundlag og din alder, som påvirker hudens hormonstatus, så du får en rutine, der giver dig den bedste version af din hud. Du finder hudanalysen her.