KUN EU-GODKENDTE PRODUKTER
Deepondé Glutathione Barrier Cream
GOD TIL: Anti-age, Pigmentering, Dehydreret hud
PASSER TIL: Moden hud, Tør hud, Normal hud
DETALJERET BESKRIVELSE
Hvorfor har MIHO udvalgt Deepondé Glutathione Barrier Cream?
✓ Usædvanlig barrierecreme med ingredienser, der plejer glød, ujævn hudtone og alderstegn
✓ Glutathione og niacinamid hjælper med at give huden en mere ensartet tone og klarere glød
✓ Seks typer peptider og adenosin plejer huden og bidrager til et glattere og fastere udseende
✓ Fem typer ceramider, kolesterol og squalane hjælper huden med at holde på fugten og styrker dens beskyttende barriere
✓ Silkeblød tekstur, der føles behagelig på huden uden at virke tung eller fedtet
✓ Parfumefri og velegnet til daglig brug, både morgen og aften
En god barrierecreme skal kunne tilføre fugt og beskytte huden mod fugttab, men ofte slutter historien der. Deeponde Gluthatione Barrier Cream er ikke en typisk barrierecreme. Huden holdes fugtet og tæt, men derudover leverer cremen en særdels effektiv kombination af aktiver, der holder hyperpigmentering i skak, beskytter huden mod frie radikaler, stimulerer naturlig kollagenproduktion og øger volumen og spændstighed. Du får en creme, der kan virkelig mange ting i én særdeles velsammensat og meget behagelig formulering.
Deepondé Glutathione Barrier Cream indeholder hele fem typer ceramider, der sammen med den lette og ikke-tilstoppende olie squalane styrker hudens beskyttende barriere. Ceramider og squalane hjælper huden med at holde på fugt og beskytte huden mod ydre påvirkninger. Det er særligt relevant, hvis huden føles tør, stram eller mindre modstandsdygtig, men en velfungerende hudbarriere er vigtig for alle hudtyper.
Cremen indeholder glutathione, som er en antioxidant med beskyttende egenskaber og som kan påvirke de processer, der driver hudens pigmentering. Sammen med niacinamid hjælper glutathion med at give huden en mere ensartet tone og klarere glød. Det gør cremen velegnet, hvis du oplever pigmentpletter, ujævn hudtone eller ønsker dig en hud med masser af glød og naturlig udstråling.
Formlen indeholder også seks typer peptider, heriblandt kobberpeptid, samt adenosin. Peptider er relevante for deres anti-age egenskaber, ved deres evne til at fungere som arbejdsordrer i huden, som fortæller cellerne at de skal producere kollagen. elastin og dermed rette ud på fine linjer. Peptider er både velegnede til en rutine, hvor man ønsker at forebygge alderstegn, samt til en mere moden hud, hvor ønsket er at bevare en glat, smidig og velplejet hud.
Deepondé har samlet ingredienserne i en parfume-fri og silkeblød tekstur, der føles utrolig behagelig og nem at fordele på huden uden at føles tung eller fedtet. Cremen kan bruges morgen og aften som det sidste trin i din hudplejerutine, og giver en fornemmelse af udglattet og velplejet hud, som også fungerer fremragende som underlag for makeup.
Dokumenteret effekt på fugt og hudbarriere
Deepondés målinger viser, at hudens fugtniveau steg markant efter én påføring. Mere bemærkelsesværdigt var det, at fugtniveauet stadig var målbart højere end i ubehandlet hud efter 250 timer, svarende til mere end 10 dage. Det viser, at den fugtgivende effekt ikke kun kunne måles lige efter påføring, men også længe efter.
Deepondé undersøgte desuden cremens effekt på hud, hvor barrieren først var blevet svækket ved hjælp af SLS, et stof, der bruges i tests til at fremkalde kontrolleret hudirritation og en beskadiget hudbarriere. Efter to ugers brug viste målingerne forbedringer i både fugt og elasticitet. Resultaterne lå endda over hudens niveau før testen, som et udtryk for at cremen både hjælper en beskadiget hud med at genvinde fugt og elasticitet, samt som en daglig pleje til en ubeskadiget hud, som primært ønsker sig velsammensat pleje i fremragende kvalitet.
Glutathione Barrier Cream er til dig, der ønsker mere end en traditionel barrierecreme. Her får du fugt og beskyttelse kombineret med målrettet pleje af glød, ujævn hudtone og alderstegn i en formulering, der er behagelig at bruge hver dag.
ANVENDELSE
INGREDIENSER
FRI FOR
Deepondé Glutathione Barrier Cream
Andre kunder købte også
Kundeanmeldelser
Spørgsmål og svar
Under den detaljerede beskrivelse for produktet kan du læse, hvilke hudtyper produktet er særlig godt til, og hvilken effekt du kan forvente. Er du i tvivl om, hvilke produkter, der passer til dig, kan du også tage MIHOs hudanalyse og få en skræddersyet hudplejerutine lige her: Find din rutine
Hud arbejder i cyklusser, og derfor kræver synlige resultater konsekvent brug over tid. De fleste oplever forbedret fugt, glød og hudkvalitet inden for de første 1–2 uger, mens mere målrettede resultater på f.eks. porestørrelse eller fine linjer typisk ses efter 4–8 uger. Vores produkter er udvalgt efter deres veldokumenterede effekter, der ændrer huden biologisk, ikke kun pynter på overfladen.
MIHOs produkter udvælges på baggrund af deres dokumenterede effekt og deres irritationspotentiale, og vi fravælger aktivt overflødige fyldstoffer og skadelig kemi. Derfor vil du med sart hud opleve, at du har langt friere valg mht. produkter end i en klassisk webshop. Har du meget reaktiv hud, anbefales det altid, at du patch-tester produktet fx på underarmen i en uge, for at sikre, at du ikke reagerer på produktet.
Vores produkter er udvalgt på basis af deres effekt, ikke mærkets navn, og kan derfor altid kombineres med din eksisterende hudpleje. Hvis du bruger flere aktive produkter, kan det være en fordel at introducere dem ét ad gangen eller anvende dem på forskellige tidspunkter for at sikre optimal tolerance.
Alle MIHOs produkter er godkendte under EU-ordningen CPNP, som sikrer at både indhold og koncentrationer overholder gældende EU-lovgivning. MIHO overvåger konstant den nyeste forskning for at sikre, at eventuelle ændringer afspejles i vores produktsortiment, så du trygt kan vælge frit blandt alle MIHOs produkter og vide, at de altid overholder europæisk lovgivning
MIHOs produkter indeholder aldrig hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er forbudt i hudpleje under gældende EU-regler og MIHOs produkter overholder altid EU-lovgivningen omkring ingredienser og koncentrationer. Vi fravælger derudover aktivt stoffer som parabener og sulfater i vores produkter for at mindske en potentiel skadelig påvirkning på både dig bruger og miljø.
Ja, alle produkter hos MIHO er cruelty free og er aldrig testet på dyr. Vi sætter dyrevelfærd højt og har derfor valgt kun at samarbejde med producenter, som kan garantere etisk sourcing af animalske ingredienser. Vi udskifter derudover aktivt produkter med animalske ingredienser, når vi finder produkter, som kan det samme eller mere med ikke-animalske ingredienser.
Vi véd, hvor svært det kan være at finde rundt i mange produkter, der alle lyder fristende. Derfor har MIHOs stifter Sidsel udviklet en hudanalyse på baggrund af hendes omfattende forskningserfaring. Analysen sammenfatter både din huds biologiske grundlag og din alder, som påvirker hudens hormonstatus, så du får en rutine, der giver dig den bedste version af din hud. Du finder hudanalysen her.