KUN EU-GODKENDTE PRODUKTER
Axis-Y Spot The Difference Blemish Treatment
Indhold: 15 ml
BESKRIVELSE
Hvorfor har MIHO udvalgt Axis-Y Spot The Difference Blemish Treatment?
✓ Målrettet behandling af bumser via salicylsyre og antibakterielle ingredienser
✓ Klinisk veldokumenteret BHA reducerer inflammation og renser porerne i dybden
✓ Centella og beroligende planteekstrakter dæmper rødme og fremmer heling
✓ Ceramider og lecithin reparerer og styrker hudens barriere
✓ Hurtig synlig effekt på rødme, hævelse og udbrud uden at udtørre huden
Der er et par produkter, som bør findes i akut-beredskabet på ethvert badeværelse, og Axis-y's lille højeffektive bumsebehandling er ét af dem til hurtig håndtering af bumser, som har det med at komme, når man mindst har brug for det.
Når en bums opstår, handler det ikke kun om at udtørre den, men om at understøtte hudens egne mekanismer, så inflammation dæmpes, bakterier bekæmpes og huden efterfølgende heler korrekt uden ardannelse. Axis-Y Spot The Difference Blemish Treatment er udviklet med netop denne tilgang, hvor produktet arbejder på flere fronter for at give hurtige og synlige resultater uden at kompromittere hudens sundhed.
Den lille koncentrerede behandling i serumform er formuleret omkring salicylsyre (BHA), som er klinisk veldokumenteret til behandling af akne. Som fedtopløselig syre trænger den ned i porerne, hvor den opløser talg og døde hudceller, som ellers danner grobund for acnebakterier. Samtidig har salicylsyre antiinflammatoriske egenskaber, hvilket betyder, at den ikke kun reducerer tilstopninger, men også dæmper rødme og hævelse i selve udbruddet.
Denne effekt understøttes yderligere af tea tree oil og 4-terpineol, som begge er kendt for deres antibakterielle egenskaber mod acnefremkaldende bakterier. Kombinationen af BHA og antibakterielle ingredienser sikrer, at man håndterer både årsagen til urenheder, fremfor kun at symptombehandle.
Når bakterierne i en bums er blevet kontrolleret, skal huden beroliges og opstarte heling. Formuleringen indeholder derfor centella asiatica, som er kendt for sin evne til at fremme sårheling, reducere rødme og styrke hudens modstandskraft. Sammen med aloe vera, lakridsrod og grøn te giver centella asiatica ro i huden og modvirker den irritation, som ofte følger med acnebehandling.
For at sikre, at huden ikke efterlades sårbar overfor nye bakterielle angreeb, som kan føre til en ny bums, indeholder formuleringen også indkapslede ceramider, der kan ses som små lyserøde perler, der aktiveres ved påføring på huden, Beta-glucan og hyaluronsyre er tilsat for at reducere fugttab, hvilket hjælper immunforsvaret med at bevæge sig rundt i det betændte væv for at hele huden korrekt efter et udbrud.
Fordi en bums ofte kommer i samme område, er det lille koncentrerede serum tilsat 2% niacinamid, som regulerer talgproduktionen, reducerer rødme og styrker hudens barrierefunktion, hvilket mindsker grundlaget for at der kommer nye bumser på længere sigt, mens mild AHA-frugtsyre er med til at eksfoliere huden, så døde hudceller fjernes og ikke skaber tilstopninger i porerne.
Resultatet er en spot treatment, der ikke blot får bumser til at falde til ro hurtigere, men også reducerer risikoen for efterfølgende røde mærker og ardannelse. Bruges serummet tidlige i udviklingen af en bums, vil de fleste oplever at rødme og hævelse reduceres inden for 1-2 dage, mens selve udbruddet heler hurtigere end normalt.
ANVENDELSE
HUDTYPE OG FOKUSOMRÅDE
HUDTYPE:
FOKUSOMRÅDE:
INGREDIENSER
Axis-Y Spot The Difference Blemish Treatment
Andre kunder købte også
Kundeanmeldelser
Spørgsmål og svar
Under fanen 'Hudtype og fokus' kan du læse, hvilke hudtyper produktet er særlig godt til, og hvilken effekt du kan forvente. Er du i tvivl om, hvilke produkter, der passer til dig, kan du også tage MIHOs hudanalyse og få en skræddersyet hudplejerutine lige her: Find din rutine
Hud arbejder i cyklusser, og derfor kræver synlige resultater konsekvent brug over tid. De fleste oplever forbedret fugt, glød og hudkvalitet inden for de første 1–2 uger, mens mere målrettede resultater på f.eks. porestørrelse eller fine linjer typisk ses efter 4–8 uger. Vores produkter er udvalgt efter deres veldokumenterede effekter, der ændrer huden biologisk, ikke kun pynter på overfladen.
MIHOs produkter udvælges på baggrund af deres dokumenterede effekt og deres irritationspotentiale, og vi fravælger aktivt overflødige fyldstoffer og skadelig kemi. Derfor vil du med sart hud opleve, at du har langt friere valg mht. produkter end i en klassisk webshop. Har du meget reaktiv hud, anbefales det altid, at du patch-tester produktet fx på underarmen i en uge, for at sikre, at du ikke reagerer på produktet.
Vores produkter er udvalgt på basis af deres effekt, ikke mærkets navn, og kan derfor altid kombineres med din eksisterende hudpleje. Hvis du bruger flere aktive produkter, kan det være en fordel at introducere dem ét ad gangen eller anvende dem på forskellige tidspunkter for at sikre optimal tolerance.
Alle MIHOs produkter er godkendte under EU-ordningen CPNP, som sikrer at både indhold og koncentrationer overholder gældende EU-lovgivning. MIHO overvåger konstant den nyeste forskning for at sikre, at eventuelle ændringer afspejles i vores produktsortiment, så du trygt kan vælge frit blandt alle MIHOs produkter og vide, at de altid overholder europæisk lovgivning
MIHOs produkter indeholder aldrig hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er forbudt i hudpleje under gældende EU-regler og MIHOs produkter overholder altid EU-lovgivningen omkring ingredienser og koncentrationer. Vi fravælger derudover aktivt stoffer som parabener og sulfater i vores produkter for at mindske en potentiel skadelig påvirkning på både dig bruger og miljø.
Ja, alle produkter hos MIHO er cruelty free og er aldrig testet på dyr. Vi sætter dyrevelfærd højt og har derfor valgt kun at samarbejde med producenter, som kan garantere etisk sourcing af animalske ingredienser. Vi udskifter derudover aktivt produkter med animalske ingredienser, når vi finder produkter, som kan det samme eller mere med ikke-animalske ingredienser.
Vi véd, hvor svært det kan være at finde rundt i mange produkter, der alle lyder fristende. Derfor har MIHOs stifter Sidsel udviklet en hudanalyse på baggrund af hendes omfattende forskningserfaring. Analysen sammenfatter både din huds biologiske grundlag og din alder, som påvirker hudens hormonstatus, så du får en rutine, der giver dig den bedste version af din hud. Du finder hudanalysen her.