Som forsker får jeg ofte spørgsmål om forskellen på tør og dehydreret hud, og ikke mindst hvordan man håndtere de respektive hudtilstande.
Den vigtigste forskel mellem de to hudtilstande er, at tør hud er noget man er født med og skyldes en mangel på olieproducerende kirtler i huden. Mens dehydreret hud er en tilstand, som er tilegnet og altså skyldes andre faktorer end din egen genetik – og du kan i virkeligheden have en helt anden hudtype, når dehydreringen bliver håndteret korrekt, eller du kan opleve både uren hud og dehydreret hud samtidigt.
Tør hud vil vise sig som hud der flager, hud der føles stram eller ru i områder. Ofte ældes denne hudtype hurtigere end andre, hvis man ikke gør noget for at hjælpe huden med den rigtige type fedt.
Dehydreret hud vil mangle udstråling, have fine linjer og føles ikke-elastisk. Samtidigt kan huden forsøge at kompensere for manglende fugt ved at overproducere olie, så man oplever hud, der både er tør og har tilstoppede porer eller acne.
Begge hudtyper skal renses ens – blidt med fokus på fugt, og kan begge have fordel af en essens baseret på hyaluronsyre eller med filtrat fra snegleslim, som tilfører fugt i de dybere cellelag, men fugtplejen adskiller sig mellem de to tilstande.

Tør hud skal have tilført olie i form af produkter med shea-smør, med ceramider og gerne med probiotiske ingredienser, som hjælper huden til at gendanne fugtbarrieren. Den tørre hud skal passe på med at over-eksfolierere og kan med fordel bruge natmasker, hvor huden får et godt boost, og hvor det ikke betyder så meget, at produkterne synker ind i huden over længere tid. Du kan også med fordel indtænke fiskeolie eller kæmpenatlysolie i din kost for at hjælpe huden indefra.
Den dehydrerede hud skal tilført masser af fugt og ingredienser, der binder fugten i huden. Produkter med hyaluronsyre i flere forskellige størrelser, glycerin, aloe vera, grøn te og propolis giver huden et tiltrængt fugtboost, men uden at fedte. Brug gerne produkter med niacinamide for at regulere hudens fugt-fedt balance, hvis du oplever dehydreret hud med acne, og indtænk gerne sheet-masker, som tilfører huden dybdevirkende fugt. Husk også, at du kan gøre meget for din hud ved at tænke over din kost. Vand bundet i frugt og grøntsager optages nemmere end vand du drikker, så spis gerne masser af melon, vindruer, agurk og andre vandige grøntsager.
Jeg har samlet nogle rigtig gode bud på produkter til både den tørre og den dehydrede hud. Jeg håber, at du kunne bruge guiden, og husk, at du altid er velkommen til at kontakte mig på kontakt@miho.dk, hvis du har spørgsmål til, hvilke produkter vil kunne gøre en forskel for lige din hud.
Mange hilsner,
Sidsel, PhD i allergi & hud og stifter af MIHO
Kære Sidsel,
Mange tak for din personlige besked til mig (var vedlagt pakken) og dine nyttige tips, som jeg vil nok bruge.
Med venlige hilsner
Vera.
Hvilken dagcreme skal jeg vælge til tør hud, som også gerne må have en forebygge rynker? Jeg er 52 år.
Mvh
Charlotte