{"product_id":"plenty-plant-brewbud-beer-scalp-shampoo","title":"Plenty Plant - Brewbud Beer Scalp Shampoo","description":"\u003cp\u003eBrewbud Beer Scalp Shampoo er en avanceret high-end shampoo, som er udviklet med udgangspunkt i samme principper, som kendes fra high-end hudpleje. At en sund hud er forudsætningen for et optimalt resultat. I dette tilfælde betyder det en hovedbund i balance, hvor hårsækkene har de bedst mulige betingelser. Både for at understøtte ny hårvækst, beskytte det eksisterende hår, samt understøtte hårstråenes styrke og fylde.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFormuleringen kombinerer effektive rensende ingredienser med mildere co-surfaktanter, så snavs, overskydende talg og produktrester fjernes grundigt fra hovedbunden uden at kompromittere hudens naturlige balance. En ren og afbalanceret hovedbund er afgørende for optimal hårvækst, fordi ophobninger og ubalance kan påvirke hårsækkenes funktion og i sidste ende bidrage til øget hårtab.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSalicylsyre spiller en central rolle ved at eksfoliere hovedbunden skånsomt. Den arbejder i de fedtopløselige miljøer omkring hårsækkene, hvor den løsner ophobninger af døde hudceller og talg. Det bidrager til en mere ensartet celleomsætning og et sundere miljø, hvor hårsækkene ikke hæmmes af blokeringer. Særligt interessant er salicylsyres evne til at opløse talg, hvor der sidder rester af nedbrudte androgener (DHT), som virker på hårfolliklerne og tvinger dem til at afstøde hårstrået. Oplever du hormon-relateret hårtab, fx i en stresset hverdag, i overgangsalderen eller efter graviditet, så er dette særligt interessant for dit hårs sunde vækst.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFermenterede ekstrakter tilfører aminosyrer og andre lavmolekylære næringsstoffer med høj biotilgængelighed. Blandt disse findes naturligt forekommende B-vitaminer fra ølgær, som spiller en central rolle i hudens energimetabolisme og cellefornyelse. I hovedbunden bidrager de til at understøtte de biologiske processer omkring hårfolliklerne og skabe et miljø, hvor håret kan vokse under mere optimale betingelser.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNiacinamid er inkluderet for sin veldokumenterede evne til at styrke hudbarrieren og regulere talgproduktionen, hvilket bidrager med en mere afbalanceret fedtproduktion i hårbunden. Samtidig er det en ingrediens, der i stigende grad forbindes med forbedret hårkvalitet, da en stabil og velfungerende hovedbund er tæt koblet til både hårvækst og reduceret hårtab.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFormuleringen er suppleret med planteekstrakter som grøn te, rosmarin og kamille, der bidrager med antioxidative og beroligende egenskaber. Rosmarin er desuden vist at have en effekt på, hvor længe håret holdes i den stabile anagene fase, hvilket i praksis betyder, at hårsækkene bliver længere tid i vækstfasen og har en længere vækstperiode, hvilket giver tykkere hår, som er mindre sårbart overfor at blive afstødt. Menthol tilfører en let kølende effekt og stimulerer mikrocirkulationen i huden, hvilket øger tilførslen af næringsstoffer til hårsækkene.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFor at beskytte og pleje selve håret indeholder shampooen hydrolyseret keratin og silkeproteiner, som beskytter hårstrået under vask og reducerer proteintab. Det efterlader håret mere modstandsdygtigt, glattere og med en oplevelse af øget fylde, fordi hårstråene fremstår stærkere og mere strukturerede.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eSamlet er dette en shampoo, der arbejder i flere lag: Den renser effektivt, eksfolierer kontrolleret og understøtter hovedbundens biologiske balance. Samtidig bidrager den til stærkere hårstrå og bedre betingelser for hårvækst, hvilket over tid kan opleves som både mindre hårtab og mere fylde.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eShampooen er nem at bruge i badet og skummer op til et blødt skum og en fantastisk duft. Shampooen er mild nok til at bruges hver dag, og kan med fordel bruges af både mænd og kvinder.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eHvorfor har MIHO udvalgt Brewbud Beer Scalp Shampoo?\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e✓ Salicylsyre eksfolierer hovedbunden og reducerer ophobninger af talg og døde hudceller\u003cbr\u003e✓ Naturligt forekommende B-vitaminer fra fermenterede ekstrakter understøtter hovedbundens cellefornyelse\u003cbr\u003e✓ Niacinamid styrker hudbarrieren og bidrager til en mere balanceret hovedbund\u003cbr\u003e✓ Rosmarin holder hårstråene i anagen fase, mens salicylsyre eksfolierer hårsækkene for at reducere hormonelt hårtab\u003cbr\u003e✓ Silke og kollagenproteiner styrker hårstrået og giver et skinnende og fyldigt hår\u003c\/p\u003e","brand":"Plenty Plant","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":53065102950743,"sku":"8809700320645","price":189.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/1003\/7094\/0247\/files\/PLentyPlantBrewbudShampoo.jpg?v=1775476828","url":"https:\/\/miho.dk\/products\/plenty-plant-brewbud-beer-scalp-shampoo","provider":"MIHO","version":"1.0","type":"link"}