Når sensitiv hud udvikler urenheder, er det afgørende at finde en sund balance mellem grundig rensning og tilført fugt og ro for ikke udtørre huden og danne grobund for flere urenheder. Plenty Plant Heartleaf AC Gel Cleanser er udviklet til netop denne udfordring. Det er en rens, der effektivt fjerner forurening, overskydende talg og døde hudceller, samtidig med at den beroliger, gennemfugter og støtter hudens naturlige barriere. Rensen er særligt velegnet til dig med sensitiv, irriteret eller uren hud, der både ønsker at forebygge bumser og sikre, at huden forbliver i balance uden at blive udtørret eller irriteret. Rensen er også et fremragende valg til dig i overgangsalderen, som oplever at din hud begynder at blive uren igen som udtryk for hormoner, der har svært ved at finde et nyt leje.
Rensen er formuleret omkring Heartleaf planten (Houttuynia Cordata), som både er tilsat rensen som ekstrakt og indkapslede højkoncentret tørret pulver. Heartleaf har en central rolle i traditionel koreansk og japansk medicin, hvor den kendes under navnet “ti mediciner” på grund af dens brede terapeutiske egenskaber. Heartleaf er rig på polyfenolske flavonoider, som har særdeles effektive anti-inflammatoriske, antibakterielle og antioxidative egenskaber. Disse flavonoider arbejder sammen om at dæmpe rødme, irritation og betændelse, samtidig med at de bekæmper acne-fremkaldende bakterier og beskytter huden mod oxidativt stress fra forurening og UV-stråling. Samtidig fungerer planteekstraktet også som en naturlig fugtmagnet, grundet sit naturlige indhold af sukkerstoffer, som tiltrækker fugt til huden og holder den hydreret selv efter rensen er forbi.
Rensen er også tilsat naturligt forekommende salicylsyre (BHA), som er en fedtopløselig syre, der trænger ned i porerne og opløser talg og døde hudceller indefra. Dette sikrer, at porer holdes frie for ophobninger, hvilket mindsker risikoen for tilstopninger og bakterievækst, der fører til urenheder. Salicylsyren har desuden anti-inflammatoriske og antibakterielle egenskaber, som gør den særligt velegnet til uren hud, som har ligeså meget brug for ro og fugt for at kunne bekæmpe acne-bakterierne som at rense i dybden. Koncentrationen af salicylsyre er nøje gennemtænkt for at give klinisk dokumenteret effekt, men uden at irritere sensitiv hud.
Allantoin og panthenol (provitamin B5) er tilsat for at understøtte hudens barrierefunktion og sikre, at huden forbliver blød og smidig efter rens. Særligt allantoin er en interessant ingrediens ved acne, da den fremmer hudens naturlige heling og reducerer irritation, mens panthenol virker fugtgivende og anti-inflammatorisk. Hyaluronic acid trænger dybt ind i huden og tiltrækker fugt for at forhindre udtørring, hvilket gør denne rens ideel selv til hud, der er tilbøjelig til tørhed eller følsomhed.
Rensen indeholder desuden madecassoside og asiaticoside, som er to aktive centelloider fra lægeurten Centella asiatica, der har dokumenteret effekt på hudbarrieren, støtte kollagenproduktion og fremme hudens naturlige helings- og genopbygningsprocesser. Disse ingredienser gør rensen særligt velegnet til hud, der er under regeneration efter udbrud eller andre former for irritation.
Plenty Plant Heartleaf AC Gel Cleanser er formuleret uden parabener, sulfater og parfume, hvilket gør den velegnet til selv den mest følsomme hud. Gel-teksturen omdannes til en blød skum ved kontakt med vand, og den skyller let af uden at efterlade huden stram eller udtørret. Den milde, men effektive formel gør den ideel til daglig brug, både morgen og aften, og er særlig god til dig, der ønsker en rens, som både forebygger urenheder og plejer huden uden at gå på kompromis med dens sundhed. Bemærk også den særdeles generøse størrelse på hele 293 ml!
Hvorfor skal du vælge Plenty Plant Heartleaf AC Gel Cleanser?
✓ High-performance gel rens til sensitiv hud med tendens til urenheder
✓ Heartleaf beroliger sensitiv hud og bekæmper acne-bakterier effektivt
✓ Panthenol, allantoin og hyaluronsyre sikrer fugt og styrker barrieren
✓ Salicylsyre holder porerne rene og frie for tilstopninger
✓ 100% mild formulering uden parfume, sulfater, silikone eller parabener





Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.