Et højeffektivt C-vitamin serum, der forbedrer hudtone, reducerer synligheden af fine linjer og giver huden en naturlig glød uden at irritere selv sart hud. COSRX’s videnskabeligt formulerede serum er blevet en kultklassiker inden for K-beauty, og der er gode grunde til det.
Hos MIHO søger vi hele tiden efter de mest avancerede produkter med videnskabelig evidens, og COSRX’s tilgang til C-vitamin er fra et professionelt perspektiv rigtig godt tænkt. Serummet indeholder 13% ren L-ascorbinsyre, den mest bioaktive form af C-vitamin, som spiller en central rolle i hudens kollagensyntese. Forskning viser, at L-ascorbinsyre ikke kun stimulerer produktionen af kollagen type I og III – de vigtigste strukturproteiner i huden – men også stabiliserer eksisterende kollagenfibre og reducerer nedbrydningen af kollagen, hvilket er nøglen til at opretholde hudens elasticitet og fasthed.
Vi har udvalgt serummet ikke kun pga. C-vitaminen, men i høj grad også grunden sammensætningen af de andre aktive ingredienser, som understøtter C-vitaminen. Udover den høje koncentration af C-vitamin indeholder formulaen tocotrienol, også kendt som “super vitamin E”, som understøtter effekten af C-vitaminet. Denne kombination skaber en kraftfuld antioxidanteffekt, der beskytter huden mod frie radikaler og understøtter hudens naturlige reparationsprocesser. Niacinamid er tilsat for evnen til at udjævne pigmentering, mens hyaluronsyre, lakridsrod og allantoin tilføjer fugtgivende og beroligende egenskaber, mens hvilket sikrer, at serummet i modsætning til mange C-vitamin serummer kan bruges af selv følsom hud.
Kliniske studier har vist, at topisk anvendelse af L-ascorbinsyre i koncentrationer på 10-20% kan øge kollagensyntesen markant og forbedre hudens tekstur og tone. Mens COSRX har lavet en endnu mere koncentreret version af C-vitamin serummet på 23%, fører så høj en koncentration ofte til irritation, der skader mere end det gavner. Særligt ved brug af C-vitamin til at reducere hyperpigmentation er dette vigtigt, da en inflammation grundet irritation i huden kan fører til mere hyperpigmentering. Med en koncentration på 13% er serummet effektivt til at reducere pigmentpletter og ujævn hudtone, da C-vitamin hæmmer tyrosinase-aktiviteten, det enzym der er ansvarligt for melaninproduktion. Efter 4-6 ugers regelmæssig brug vil du opleve en synligt lysere og mere ensartet hudtone samt forbedret hudtekstur.
Bemærk, at C-vitamin virker naturligt hæmmende på acne-bakterier. Serummet kan ikke bruges som en decideret acne-behandling, men er et fantastisk supplement til dine andre produkter, der har til mål at balancere huden.
Serummet har en let konsistens, der hurtigt absorberes uden at efterlade en fedtet følelse. Den lave pH-værdi på omkring 2,5-3,0 sikrer optimal stabilitet og bioaktivitet af L-ascorbinsyren. Vær obs på, at den lave pH-værdi vil kunne mærkes som en svag svien i huden, hvis du har åbne sår/bumser. Dette er ikke farligt eller en allergisk reaktion, men blot en reaktion på pH-værdien. COSRX har gennemført irritationstests, der viser, at produktet er velegnet til følsom hud, men som med alle aktive produkter, anbefaler vi altid at du tilvænner huden ved at introducere C-vitamin gradvist i din rutine.


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.