Med en PhD-grad fra en hudafdeling med stor fokus på allergi, er dette naturligvis én af mine hjertesager. Jeg møder da også ofte mennesker, som stiller mig spørgsmål om man er nødt til at bruge supermarkedets milde men lidt kedelig hudpleje, hvis man er allergiker. Eller om ønsket om effektiv hudpleje kan forenes med allergi, og mit svar er som udgangspunkt, ja!  

Koreansk hudpleje er som hovedregel meget mildt på trods af den høje effektivitet, og produkterne skal leve op til meget høje myndighedskrav, før de må sendes på markedet. Bl.a. laves der altid irritations-tests hvor 25-30 frivillige forsøgspersoner af begge køn og i alle aldre tester produkterne af, for at se om de irriterer huden. Der er også meget stor fokus på at undgå skadelige stoffer, hvorfor du under punktet ’Indhold’ på de enkelte produkter altid vil kunne se en let tilgængelig oversigt over, om produktet er fri for fx sulfater, parfume eller silikone. Jeg prioriterer altid at finde frem til produkter, der er så milde og så lidt allergi-fremkaldende som overhovedet muligt, men hvor de stadig kan imponere med deres effekt. 

Med det sagt, så kan man aldrig give nogle garantier indenfor allergi, da produktet kun er én del af ligningen. Den anden del er din egen hud og dit eget immunforsvars reaktion på ufarlige ting, som det opfatter som farlige og derfor reagerer på. Man kan være bevidst i sin udvælgelse af produkter, hvor der er så få potentielle allergifremkaldende stoffer som muligt, og netop dét gør vi allerede herfra Miho’s side, når vi udvælger hvilke produkter, vi vil føre i shoppen. 

Men allergi er en til tider uforklarlig størrelse, og kroppen kan blive allergisk overfor de mærkeligste ting, som vi ikke kan forudse. Som forsker har jeg fx set så specielle reaktioner som vandmand- og oksekøds-allergi. Véd du allerede, at du har reageret på et bestemt stof, og har du brug for hjælp til at navigere i indholdsfortegnelserne, så er du altid velkommen til at sende os en mail, så skal vi gøre alt vi kan for at hjælpe dig med at finde de produkter, som virker for lige dig. 

Mange hilsner, 
Sidsel, PhD i allergi & hud og stifter af MIHO